Der er dog mange der paastaar at Kreta er meget forskellig fra det oevrige Graekenland. Beboerne paa Kreta gaar saa langt som at forlange at blive loesrevet fra resten af landet. Men naar man kender Graekenland bare en smule, ved man, at det i Graekenland er en holdning man kun vil staa fast ved indtil regningen kommer. Graekere siger saa meget, og nu skal vi heller ikke stresse. For der er siesta og nu sidder vi jo lige her i skyggen og faar en slag skak.

Med hensyn til den beskidte luft, er maengden af verbal forurening umulig at maale og endnu mere umulig at vende sig til. Det er en saebeopera af dimensioner, for der er altid en mand der har en faetter der kender pigen som arbejdede med drengen der er ekskaereste til din bedste ven. Chania er en by der opfoerer sig som at den baerer paa en forfaerdelig hemmelighed. Vaeggene har oerer, men med et par flotte oereringe paa. Ferieparadiset er i virkeligheden et usselt samfund, hvor folk flygter hen for at starte et nyt liv og glemme deres fortid.

Men alt dette kan man vaelge at saette paa ignore. Saa det har jeg valgt at goere. Solen skinner hver eneste dag, og jeg har ikke brugt en jakke en eneste gang i den maaned jeg har vaeret her. Det er vaerd at saette pris paa. Jeg har spist paa restaurant minimum 30 gange, jeg faar latterligt billlige drinks og restaurantbesoeg i naesten hele byen fordi jeg kender bartenderne og tjenerne. Jeg blander drinks mens jeg fester og bliver derefter betalt for det. Det tager mig 10 min. at gaa til stranden fra byens centrum. Jeg lever med andre ord som blommen i et aeg – paa trods af at jeg har svaerget at jeg aldrig ville bruge det latterlige udtryk. Jeg har stoppet vat i ooerne paa fluen paa vaeggen. Vamos a la playa!

roma, originally uploaded by chrizzyboy.

Så. Jeg kom afsted til Pari’ efter en vagt i sushibiksen og drama i indchekningen, men nøjj hvor jeg elsker at flyve. Jeg kommer gang a l t i d til at tænke på filmen “French Kiss”, hvor hovedpersonen er flyskræk, men møder en alkoholiseret, uhumsk franskmand, som hun kommer til højlydt at skændes med, hun glemmer alt, flyveturen blir fin. Vindstokke, dyre diamanter, kærlighed & sydfrankrig. Great movie.

Anyways, jeg fik ingen flymad, hvilket naturligvis skuffede mig meget.
Ih hvor jeg ville elske at være stewardesse! Det er en drøm jeg burde udleve inden en egentlig uddannelse – Jeg tror man bliver vanvittigt træt af at gå, smile og gøre fagter i stramme uniformer og små, høje sko. Men aaarj, når de sådan kommer gående i lufthavnen med piloterne med deres sorte, kompakte rulletasker. Ih.

Nå. Fortsættelse (og intetsigende reportager optaget på ipod) følger!

Jeg har for resten købt Albert Camus’ “L’Ètranger”, og i følge med en ordbog og god tålmodighed, kommer det jo kun til at tage mig firehundrede og tregfirs dage at læse den…

Der er bare dage hvor man har lyst til at blive oppe hele natten og lytte til musik, læse bøger og tåge rundt i natten. Jeg føler en trang til at forsvinde ind i en verden hvor hverken mad, søvn eller lyst eksisterer. Hvor det er nok blot at trække vejret. Jeg har lyst til at sidde i en hytte i et sted i Japans bjerge. (Læs norweigan woods, så får du også helt automatisk lyst til det samme!) Men føler man sig inspireret der? Eller er der bare øjeblikke hvor det virker som om alt inspirerer?

Men jeg får brug for at kunne komme af med tankestrømmen, og der får I lov til at modtage min talestrøm i form af ord. Er det ikke skønt at I så får det I jeres eget tempo?

Men der er med andre ord åbnet op for legene igen – velkommen tilbage, kære læser.

ryo9, originally uploaded by chrizzyboy.

You’ll let him get away with the foolish thought that you might just fuck it all up by giving it a go, and maybe you would never talk to each other afterwards, and you will forget each other after you break up, and hate each other for no apparent reason, and you could have been such good friends… And yet. We do it over and over again.

Château de Soie, première mise en ligne par chrizzyboy.

Lejligheden emmer stadig af energi og dagen-derpå, og man kan svagt fornemme efterskælvene. Lyset i opgangen er gået, konfetti flyder og gulvtæppet ligner en slagmark. Vi opfører os stadig enormt fjollet, ballonerne pustes op (bedre sent end aldrig!) og nytårshattene skifter stadig plads fra hoved til hoved. Når det bliver rigtig sent, er der stadig et håb på at en venlig sjæl har efterladt sig en uåbnet øl et sted. Lige nu føles det som om her har været enormt meget larm i meget lang tid – og nu helt fuldkommen stille. absolut tystnad.

Desværre har januars jerngreb også fået ram på mig, og jeg må så pænt adlyde og erkende at jeg bliver nødt til lige at lægge mig. Jeg er gang på gang lykkelig for at lejligheden er fuld af rumboer, og jeg blir dopet med the og honning når mit whine går over gevind. jeg kan dog finde lyse sider ved sygdommen, jeg får eksempelvis gode mavemuskler af al det hosteri! Jeg glæder mig til Days Of Our Lives i morgen formiddag, jeg tror det får folk op af sofaen og VÆK fra fjernsynet. Jeez. Jeg ville ønske der var nogen der havde nogle mere interessante news. Men sådan er det, og du vælger sådan set selv om du vil læse med. Du kan jo altid kigge på billederne …

Billedet er fra en af de første uger i lejligheden. Mie er på besøg, og det er hende billedet tyvstjålet fra. Vi tog på photoshoots i parken, var ude at spise god mad, drak rødvin og snakkede til langt ud på natten. (åh gud, det lyder næsten som om vi er ved at blive gamle!!) Det er øjeblikke som disse jeg virkelig måtte påminde mig selv, da jeg sad i helvedes-dagene og skrev SRP. Men den blev færdig, og julen er åbenbart på vej selvom jeg ikke så den komme (eller bad om det, for den sags skyld). Der venter forude et styks januar og et styks februar. Jeg ved jeg får lyst til at rejse væk, men så må man huske at man har verdens bedste roomies. Og spinatpandekager med hytteost.

Så er det tid til at sige farvel til ferslev og hej hej til lejlighed. mie og jeg har lige hevet gulvtæppet af gulvet på mit nye værelse, og det smukkeste, gamle, mørke MEGET larkerede trægulv kom til syne. jeg har lyst til at kysse det, nærmest. hej fremtid, du bliver dejlig.

Og far, en blog er jo trods alt mere et sted hvor man kan reflektere over sine egne tanker – end at skrive noget random nonsens for at modtage respons fra tosser. Eller det er måske i virkeligheden det min blog er …

La France est trop chaude en ce moment - 35° C. J’aime que le Danemark est froid, parce que je déshydrate! Tout le monde – je vais au Danemark mercredi… c’est demain, hallo!! A bientôt!

Et France - je voudrais revenir. au revoir, Lyon. adieu St. André

Jeg synes det er herligt!

Jeg har været en tur i Vienne. Det var helt fantastisk! Beskrivelse.. senere. Se mine fotos fra dagen på flickr.

Hej!