Château de Soie, première mise en ligne par chrizzyboy.
Lejligheden emmer stadig af energi og dagen-derpå, og man kan svagt fornemme efterskælvene. Lyset i opgangen er gået, konfetti flyder og gulvtæppet ligner en slagmark. Vi opfører os stadig enormt fjollet, ballonerne pustes op (bedre sent end aldrig!) og nytårshattene skifter stadig plads fra hoved til hoved. Når det bliver rigtig sent, er der stadig et håb på at en venlig sjæl har efterladt sig en uåbnet øl et sted. Lige nu føles det som om her har været enormt meget larm i meget lang tid – og nu helt fuldkommen stille. absolut tystnad.
Desværre har januars jerngreb også fået ram på mig, og jeg må så pænt adlyde og erkende at jeg bliver nødt til lige at lægge mig. Jeg er gang på gang lykkelig for at lejligheden er fuld af rumboer, og jeg blir dopet med the og honning når mit whine går over gevind. jeg kan dog finde lyse sider ved sygdommen, jeg får eksempelvis gode mavemuskler af al det hosteri! Jeg glæder mig til Days Of Our Lives i morgen formiddag, jeg tror det får folk op af sofaen og VÆK fra fjernsynet. Jeez. Jeg ville ønske der var nogen der havde nogle mere interessante news. Men sådan er det, og du vælger sådan set selv om du vil læse med. Du kan jo altid kigge på billederne …